Category Archives: angst

Hvad bilder de sig ind, dem, der udfører misbrug mod børn?

Hvad bilder misbrugerne sig ind?

Hvad bilder de sig ind, de mennesker, der udfører misbrug på børn, ofte helt ned til  så små børn , at der endnu kun er tale om spædbørn, men ofte allerede børn i alderen 3-5 år!!!?????? Har de da slet ingen anelse om, hvad det gør ved de børn, de misbruger, eller er de selv så ødelagte af det misbrug, de selv har været udsat for at de ikke kan se, hvad de foretager sig, eller i værste fald synes de, det er OK at udføre dette misbrug??

Et eller andet er helt galt!

Et eller andet er der i hvert fald helt galt med det, der foregår af misbrug rundt omkring, ikke blot i Danmark, men over hele verden. Både der, hvor der foregår et direkte misbrug af børn og unge, men også der, hvor det bliver optaget på film, og hvor der så foregår handel med disse film blandt mennesker, der for andre mennesker at se, er dybt forkvaklede i deres sind.

 Misforstået opmærksomhed!

Barnet/ det unge menneske kan undertiden også finde sig i misbruget, da det jo, hvor mærkeligt det end kan lyde, jo også er en form for opmærksomhed, som barnet kun føler, det kan få på denne måde!!! – Ofte bliver misbruget også udholdt på grund af en angst for vrede – ” Hvis jeg nu siger nej, så bliver far eller mor vred på mig ( eller onkel eller ven af huset)”! – I andre tilfælde finder den misbrugte sig i  et misbrug med sig selv, så de måske ( hvad de i hvert fald håber på) kan forhindre, at en bror eller søster bliver misbrugt!!!

 Hvem stopper det her?

Det sørgelige er, at den anden voksne i et forhold ofte er vidende om misbruget, men vedkommende er måske selv så forkvaklet eller ødelagt ( er måske selv blevet misbrugt!!), at det ikke formår ( eller i det hele taget ønsker!!!) at stoppe dette misbrug!!!

Bliver det overhovedet opdaget?

Men hvad langt værre er, at det tager ALT for lang tid, inden disse misbrug bliver opdaget, hvis de da overhovedet nogensinde bliver opdaget!!!  – Dette skyldes rigtig mange ting. En af de værste  grunde er børnenes loyalitet eller angst for misbrugeren. Det misbrugte barn er måske blevet truet med, at det selv eller moderen (ELLER faderen ) vil blive slået ihjel, hvis misbruget bliver røbet overfor nogen! – OBS: Nylige undersøgelser har påpeget, at omkring 20% af alle misbrug bliver udført af kvinder!

Hvem skal så opdage det?

Ja, dette kan både være lærere, pædagoger, familiemedlemmer og naboer og venner, der må være opmærksomme på, at der måske er noget galt i den familie, man har under mistanke.  – Et barn, der lige så stille ændrer opførsel. -Måske bliver barnet mere og mere stille, bliver mere og mere beskidt og i det hele taget radikalt ændrer opførsel. Barnet ønsker måske heller ikke længere at have idræt i skolen, da det jo så er nødt til at klæde om overfor lærere og de andre elever, som så kan se evt. mærker og slag, der – måske – har fundet sted i forbindelse med overgrebet! – Men det værste er de tilfælde, hvor man ikke kan SE, at der har fundet et overgreb sted. – Et overgreb, som jo et sådant misbrug  er, er i de fleste tilfælde, forbundet med dyb skam, som præger barnet for livstid, hvis der ikke bliver grebet ind i tide med alle de former for hjælp, der overhovedet kan gives! – Der kan altid behandles, men jo længere tid, der går, inden misbruget bliver opdaget, og der bliver sat ind med behandling, jo længere tid kan det også tage at hjælpe det enkelte menneske! – Desværre er det ofte sådan, at jo længere tid, barnet/den unge bliver misbrugt, uden at der er nogen, der opdager det og griber ind, des større er sandsynligheden for at det enkelte menneske er ødelagt for livstid og aldrig formår at få en normal hverdag, til trods for mange tiltag, da selvværdet kan være totalt ødelagt!

Det kræver mod!

Ja, det kan kræve mod, men man er både etisk og moralsk forpligtet til at gøre opmærksom på, at man har mistanke om, at der måske foregår et misbrug i en familie. Som mange mennesker, der er blevet misbrugt, har udtalt: ” Hellere foretage en anmeldelse på en begrundet mistanke en gang for meget end en gang for lidt!”  – Så vi skal have mange flere lærere og pædagoger og behandlere uddannet i at lære at observere et evt. misbrug. For selvom man skal beskytte det enkelte menneske, skal man heller ikke være blind for, at en evt. forkert anmeldelse også kan ødelægge en evt. ubegrundet mistænkts liv! – “Der går sjældent røg ………..!” – Men vær opmærksom, så man kan hjælpe endnu flere børn og unge, som derved kan se, at ikke alle voksne ønsker at svigte!

Er du angst for vrede?

Rigtig mange mennesker er utrolig angst for vrede! – Er du en af dem?

Dette problem begynder, som regel, i barndommen eller ungdommen, hvor man har haft en utrolig dominerende far eller mor. Man KAN også have været udsat for et eller andet meget traumatisk, der har gjort, at man senere i livet er angst for vrede. – Men som regel er det begyndt, fordi man har været bange for sin far eller mor eller evt en ældre søster eller bror! – Det kan skyldes rigtig mange ting; man kan være blevet slået eller truet med at blive slået, hvis man ikke opførte sig, som far eller mor ønskede. Hvis dette har fundet sted hele barndommen og/eller ungdommen, ender det med at præge barnets selvværd i uhyggelig grad. Man føler sig ikke god nok, ikke værd at elske eller at ingen vil bryde sig om en, hvis man ikke gør som far eller mor – eller senere i livet måske en partner forventer/forlanger!

Leve op til noget

I det lange løb er dette utrolig ødelæggende for et menneske altid at skulle “leve op til et eller andet”, og når der så samtidig er kommet angst ind over, så kan det være voldsomt traumatiserende for det enkelte menneske! I forvejen kan det være ret voldsomt at leve med et manglende selvværd, hvilket mange mennesker gør, men skal man så samtidig være angst for, at andre kan ske at blive vrede på en, hvis man ikke lever op til enten den ene eller anden forventning, så bliver det ret voldsomt og kan fuldstændig ødelægge et menneske!

Erkendelse

Det kan virke ret grænseoverskridende for et menneske blot at komme til en erkendelse af, at man ER angst for vrede og at man ligger under for omgivelsernes krav for i det hele taget at føle sig elsket. – Men kommer et menneske så langt, uden at han eller hun er ” gået helt ned” på den eller anden måde, at det kan indse, at det trænger til hjælp, så er der masser af hjælp at hente rundt omkring, uden at det nødvendigvis kræver medicinsk behandling. Men det er en rigtig god ide at få hjælp til at klare sine problemer. Der findes rigtig mange gode behandlere rundt omkring i dag, hvor man kan få hjælp til at bekæmpe sin angst for vrede!

Forventnings pres

Ret mange tilfælde af stress begynder helt klart også med det forventnings pres, der ligger på mange mennesker i dag. Og det finder sted i alle samfundslag. Går man og tror, at stress kun er et fænomen i leder kredse så er man helt galt afmarcheret! Stress finder sin grobund i alle samfundslag, hvad enten det er en højt profileret leder, en mellemleder eller en arbejder “på gulvet”, en selvstændig eller en butiksansat! – Og her er det ofte et manglende selvværd, der – igen – stikker sin næse frem. Hvis man igen og igen oplever sin egen angst for ikke at slå til, eller en angst for chefens eller kundens vrede, så skabes der grobund for begyndelsen på stress!

Kontrol

Det er, desværre, også denne angst for vrede, manglende selvværd, der kan være årsag til, at en partner kan få fuldstændig kontrol over et andet menneske. For “hvis du ikke gør som jeg siger, så bliver jeg ked af det, vred på dig, så er du ikke værd at elske, osv osv!” – Så kan mennesket så ellers fortsætte med at leve med denne angst for vrede og et endnu dårligere selvværd til følge!.